Jeg forsøger så vidt muligt ikke at lade mig påvirke af previews i de her recaps, men til tider er det naturligvis umuligt. I forhold til det her afsnit var der to preview-detaljer, der gjorde mig ret så nervøs. At Frederik skulle kvæle Gro virkede sensationalistisk da det blev brugt til at sælge afsnittet med, et utroværdigt stunt for at skaffe flere seere. Og mens Gro lå på sofaen, og vi helt bestemt skulle overveje inde i os selv om serien virkelig havde mod til at lade hende dø, så kunne jeg heller ikke glemme previewet for hele sæsonen, hvori der var et par Gro-scener vi ikke havde set endnu. Så deet. Men hvis kvaliteten af et afsnit kan påvirkes af uheldige previews, så må man også sige, at den i meget høj grad kan hænge sammen med hvordan serien herefter udvikler sig. Lad mig sige det på den her måde: Et afsnit som det her kan man kun lave én gang per serie. Hvis ikke det der skete i det her afsnit fremtvinger ændringer dybt nede i personernes fundament, og hvis serien forsøger at køre resten af sæsonens afsnit på samme opkørte klinge, så vil vi alle huske det her afsnit som der hvor serien kørte i grøften. Men. Hvis serien formår at håndtere hvad der skete ordenligt, så tror jeg vi vil kigge tilbage på det her som et højdepunkt og vende-ditto; hvor serien kastede diverse slør af sig og rev et par af personerne helt ned hvorfra det kræver ret så meget at komme tilbage. For mens jeg endnu ikke tør vurdere om hvad der skete var godt eller skidt, så var jeg i 55 min umanerligt imponeret af skuespil, manus og instruktion. De gjorde sig dælme umage, det må man sige. Så jeg er ret så spændt.
Frederik kvalte Gro. En af seriens hovedpersoner kvalte sin egen søster. Han fik hende genoplivet, javist, men det kunne sgu være gået begge veje. Hvordan skal vi kunne acceptere ham som karakter efter dette? Det må være op til den enkelte, men som sådan kom det ikke ud af den blå luft. Frederik angreb Gro i første sæson, men fik en blodnæse. Og han forsøgte at voldtage Solveig henimod slutningen af sæsonen. Frederik er voldelig overfor kvinder, og det har han været længe. Og det er specifikt kvinder, det lader afsnittet os ikke glemme. Mens de kæmper i sofaen bliver Gros nøgne lår ved med at sprælle ind foran kameraet. Og efter Gro har sat sig op igen, og kører hånden rundt i tindingen, så kører kameraet lige så stille tilbage på de nøgne lår, og sætter dermed fokus på hendes kvindelighed, sårbarhed, skrøbelighed. 'Dig og dit had. ikke? Først mor, så Emil' Frederik troede hans mor smed hans far ud, hvorefter faren begik selvmord. Han vil i stedet være den stærke, forsørge, ordne problemer, kontrollere. Han vil kontrollere Solveig, Emil, Hanna og Villads. Han er en forfærdelig person, men det øjeblik jeg ikke kan glemme, det der giver ham en smule sympati, stadig, i mine øjne, det var der hvor han fortalte Solveig at han var gået i terapi, og man kunne se skuffelsen og misbilligelsen strømme indover hendes ansigt. Han er fanget. Han er bange. Han er et dumt svin. Han er svag. Hvis det her var en amerikansk serie ville Carsten Bjørnlund vinde sin Emmy for det her afsnit, især for det øjeblik efter overfaldet, hvor han stirrer rædselsslagen på Gro. Og da hun stryger en trøstende hånd ned af hans kind bliver han forfærdet, der går nærmest noget i stykker inden i ham. Men også i den korte scene senere hvor Gro siger 'Du skulle se dig selv, Frederik' er hans reaktion fuldstændig sønderknusende. Trine Dyrholm var for øvrigt mildest talt også suveræn. Hvis ikke de to havde solgt alt hvad der skete så hamrende overbevisende, så var det hele ramlet på gulvet. Og konklusionen var også stærk. Kun ved at ydmyge sig selv fuldstændig, turde fremstille sig selv som komplet svag og ynkelig, fik Frederik overtalt guvernøren til at ordne sagen. Men præcis fordi han ordnede det, kom han igen til at virke stærk, den rolle som han aldrig længere burde være i, den rolle han på ingen måde kan håndtere.
Der er blevet gjort en del ud af, at Arvingerne er så kvindedomineret en serie, både i karakter-galleriet og kreativt. Skaber og hovedforfatter er Maya Ilsøe, konceptuerende instruktør var Pernilla August, og der var mange andre kvinder både på manuskript- og instruktør-siden. Man skal passe på med at være kategorisk, men jeg tror ikke det her afsnit var blevet lavet af mænd. Ikke på samme måde. Ikke for det, der er mildest talt megen vold fra mænd mod kvinder i ret så mange serier, men sgu sjældent fra personer som derudover er sympatiske. Tag en serie som Sopranos: I en af de meget berømte scener fra den serie er der en af bipersonerne der dræber en ung prostitueret med de bare næver. Men det er ham der i forvejen var den mest usle af dem, og pga det vil vi altid huske præcis hvor ussel han var. Frederik er en flink mand, en stærk mand, en klog mand, som bare lige har det problem, at han igen og igen er voldelig overfor kvinder. Hermed sætter serien vold mod kvinder ikke som noget forfærdeligt, uacceptabelt, grænseoverskridende. Men tværtom som noget alt, alt for normalt. Hvilket gør det hele så langt mere forfærdende.
Et andet mesterstykke er måden afsnittet krydsklipper mellem de forskellige historier på. Det er reelt set noget vrøvl, jeg så det påpeget på twitter at det ikke ville fungere med tidsforskellen mellem Thailand og Dk. Men det fungere tematisk. Vi får præsenteret to kommende katastrofer: Signe har inviteret folk til at vurdere Gro's forfalskning og selv Gro's nemesis Kim er mødt op, og Frederik har tænkt sig at ødelægge Emils chancer for at komme ud. Så får vi først vurderingsscenen, men der kommer ingen katastrofe, den går helt perfekt. Kim græder endda. I Thailand, til gengæld, der går det ikke blot galt med Emil, men Frederik og Gro tager familien ned til et absolut lavpunkt. Og så tilbage til Grønnegård, hvor vi pludselig indser, at en endnu større katastrofe er ved at indtræffe: Signe bruger vurderingen af fupværket til at endeligt vælge side for Grønnegårdsfamilien, opsige forpagtelsen, og endda skifte advokat Ole fra håndboldhallen ud med Lone fra Grønnegård. På præcis det tidspunkt vi allerhelst så hende løbe skrigende væk gør hun det præcist modsatte. Det var fandeme godt lavet.
Og så, på det punkt hvor familien var allermest dysfunktionel, så kom Henrik og Isa og stjal Melody. 'Synes du selv der er den tryghed her, og de forældreskikkelser et spædbarn har brug for? Er de til stede her?' Det spurgte idiotiske, borgerlige, spade-Henrik om, på præcis det tidspunkt hvor det var sværest at svare ham imod. Så blev Melody taget, og grædende Thomas fik måske endegyldigt vist, at han er familiens mest sympatiske karakter.
Der skete helt overvældende meget i aftenens afsnit, før vi til sidst så Emil sidde alene på en taburet, i badekåbe, efter at han har fået at vide at Frederik har gjort skade på Gro. Han sukker dybt og kigger oppe i loftet. Og så kigger han på det pæne sæt tøj af Frederik's som han er nødt til at tage på. Tæppefald. Det er som sagt svært at sige hvad der sker, og afhængigt af hvad der sker kan det virkelig gå begge veje med aftenens afsnit. Men et par ting er ret så sikre: Sværhedsgraden her til aften var helt absurd høj. Og for én uge, i hvert fald, klarede alle involverede opgaven med bravur. Men problemet er, at konklusionerne her til aften betød at der fortsat er ret så langt ned hvis der snubles i de resterende fire afsnit. Og hvis det sker, så vil det altid være lige her, at det begyndte at gå galt.
Et Cetera:
* Afsnittet var igen skrevet af Maja Jul Larsen, og som de tidligere afsnit af sæson to instrueret af Jesper Christensen. Jeg begynder virkelig at tro han kunne have en ret så god film i sig med det rette manus.
* Som i kan se ude til højre på den her side, så er mit navn Frederik. Jeg har skrevet nogle sætninger her til aftes, som jeg overhovedet ikke brød mig om at skrive, altså.
* Fire fuldstændig fantastiske shots: 1) Det sidste med Emil på taburet, indrammet af dør. 2) Rene på telefon med Gro, i skygge i laden, med sol og grønne træer set gennem døren bagudtil. 3) Signe i skoven på vej mod marken, filmet bagfra i bedste Dardenne-stil. 4) Afsnittets bedste shot, måske seriens bedste: Gro og Emil uden for fængslet, set langt væk fra, to små mennesker uden for den kæmpe mur og det enorme tårn. Hele mødet er taget i et enkelt klip, og der løber fandme en hund ind i billedet! Den detalje var så langt fra typisk dansk dramatik som jeg nogensinde har set det...
* Detour, men Dardenne-stil hentyder til de belgiske brødrene Dardenne, hvis film Rosetta, Barnet, Sønnen, Drengen med Cyklen og To Dage, En Nat alle er mesterlige. Dem vil jeg varmt anbefale lige at tjekke ud.
* 'Men Frederik, hvordan kan du sige at Signe vælger håndboldhallen fra, når nu hun er sammen med Martin?' Jo, men Martin er jo netop ikke håndboldhallen. John hader ham. Han er den smarte overklasse, der trænger helt ind i håndbolddanmarks hjerte, når der er penge at hente. Af samme grund var det en rigtig fin detalje at de drak 'sponsor-champagne' Jeg bryder mig dog stadig ikke om den bihistorie, jeg kan ikke se hvad Signe ser i ham. Udover at han siger hun er god til hamp.
* 'Men Frederik, har du ikke klandret serien for at være blevet for kulørt, og nu hylder du et afsnit hvor Frederik - ikke dig, anden Frederik - var lige ved at slå sin søster ihjel?' Jo, men der er kulørt og der er kulørt. At en biperson vi ikke kender pludselig sender Emil i thailandsk fængsel, det er kulørt. At en hovedperson eksploderer af frustrationer vi har set bygge op over 13 afsnit, det er måske nok kulørt, men grundarbejdet er lagt.
* Mere end normalt er jeg virkelig interesseret i, hvordan i andre oplevede aftenens afsnit. Var det for meget? Kan i tilgive Frederik - ikke mig, anden Frederik - for hvad han har gjort? Hvis du har tid, så må du rigtig gerne skrive en kommentar herunder.
* Pga håndbold er der ikke noget afsnit i næste uge. Og om to uger er jeg i Sverige til filmfestival, så jeg aner faktisk ikke om jeg kan komme til at se afsnittet. Fungerer dr.dk i udlandet? Ellers må jeg anmelde to afsnit på én gang om tre uger og en slat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar