I sidste uge skrev jeg, at jeg håbede Emils fængselsfortælling ville være overstået hurtigst muligt. I det her afsnit var det så hovedhistorien, så fremtrædende at det slugte nærmest hele første halvdel, og i et stykke tid fik mig til at føle det var det hidtil dårligste afsnit. Det kom efter det, men jeg er ikke helt glad. Jeg tror det er på tide at kigge seriøst på den historie, finde ud af hva faen vi skal med det.
Da serien startede virkede Emil klart som den mest charmerende af de tre 'oprindelige' søskende. Fordi han var den mest afslappede. Både Gro og Frederik var stræbere, defineret efter hvordan de forholdt sig til deres mor, Veronika Grønnegård: Gro stræbte efter at være så lig en 'Grønnegård' som muligt, og Frederik stræbte efter at være så forskellig fra en Grønnegård som muligt. Og Emil stræbte ikke efter noget. Hver især blev de straffet for det. Gro ville være som sin mor, og blev straffet for at forfalskne hendes underskrift - men har nu forsat falskneriet, selvom hun havde talent for at lave nyt. Frederik ville væk fra sin mor og sine søskende, men endte i stedet fremmedgjort fra sin kone og sine børn. Og Emil, Emil var uambitiøs og ville bare leve for andres penge, så på den led gav det god mening at han blev straffet for at have stiftet for meget gæld. Så langt er jeg med. Det fungerede også fint med hans gæld, fordi det tvang ham til at tage Frederik's parti, selvom han måske nok havde mere sympati for Signe, og nok helst gerne ville ses som stående over hele balladen. Det gav vel sådan set også mening at han fik thailandsk straf, fra sin kompagnon og fra det korrupte retsvæsen, for hans problem var også altid at han var for 'turistet', at han manglede engagement i sine omgivelser. Så egentlig er jeg vel stadigvæk med.
Men altså, for faen. Det svælger i korruption og mishandling på en måde der er fuldstændig overdreven. Selvfølgelig skal Emil sidde i skarnet, og selvfølgelig klippes der til skumle thailændere når han får tæppe og pencillin fra ambassaden. Sår og blodnæse. Det er irrelevant. Ligesom det er irrelevant at Emils cellekammerat har feber, og eftersom jeg ikke tror et øjeblik Emil skal være i fængsel i to sæsoner er alt det med salg/korruption/kongens fødselsdag også komplet irrelevant. Intet af det relaterer sig til resten af familien, hvilket er, hvad vi interesserer os for. I anden halvdel bliver noget af det relevant, i og med Frederik skal vælge om han kan engagere sig eller ej, og Emils password leder til at Frederik opdager korrespondance mellem Emil og Solveig, og det er bestemt en lovende cliffhanger. Og det gav os Emils monolog til sidst i afsnittet, én af seriens måske lidt for få monologer. Den var rørende, lærte os rigtig meget om Emil og Frederiks forhold, især i den svære tid efter deres far døde. Men den spejler sig måske også i historien om Melody, i og med den egentlig også handler om at Veronika ikke var der for dem, og Frederik advarer om at Emil måske skulle på børnehjem.
Den samme fare er der måske med Melody? Morfar Henrik er i hvert fald bestemt ikke imponeret over forholdende på Grønnegården. Spørgsmålet er: Har han ikke lidt ret? Ja, hans overreaktion på jointen er et tydeligt tegn på at han er en gammel stivnakke, men alligevel. Familien fortsætter sådan set med at være komplet ligeglade med Isa, hans datter, og man må jo også sige at morfar ikke aner halvdelen af det kaos der foregår. I konfrontationsscenen ser man Signe, Thomas og især Gro stå fast sammen i kampen mod Henrik, men omvendt omhandler serien jo nærmest ikke andet end at familiemedlemmerne stikker hinanden i ryggen. Er det virkelig bedst for Melody at vokse op som en bonus-Grønnegård? Og i forlængelse af det, var det virkelig bedst for Signe at hun trådte ind som den fjerde søskend? Det er måske det spørgsmål i den her sæson, jeg helst vil have svar på.
Vi fik et rids af diskussionen i afsnittets bedste scener. Når Arvingerne er bedst lader den os ordløst forstå hvem personerne er, via den måde de er sammen, løser problemer. Scenen hvor Signe og Thomas bygger en sprinkler var en perfekt en af slagsen. Og at Signe er kreativ, ligesom Veronika, bliver understreget da de kalder den 'kunst' og 'et værk'. Og da vi senere ser hende tænde for maskinen nede på marken siger Signes smil alt om den stolthed, den energi, der blev sat fri da hun opdagede hvem hun var, hvad hun havde arvet. Men da hun løfter Melody ud af barnevognen bliver vi straks mindet om den fremtidige familie hun, nu da hun fik at vide Andreas laver familie med en anden, endegyldigt må indse at hun har mistet, Dét var stærkt.
Alt i alt et blandet afsnit, må jeg indrømme. Håber dælme snart vi kommer væk fra Thailand.
Plus det løse:
Episodeforfatter var Lars K. Andersen, og afsnittet var igen instrueret af Jesper Christensen.
Trond Espen Sein (Robert) forsvandt også ud af forteksterne den her uge. Der foregår virkelig en brutal nedskæring af biroller, hva? Eller også er han kun på i afsnit han er med i, og tilbage næste uge. En af de to ting.
Underteksterne på nettet siger: 'Umse123' 'Umse?' 'Ja, ligesom i numse' På lydsporet tilføjer Emil 'bare uden...' og så en lyd som på ingen måde lyder som et 'n'. 'H' eller 'K'. Kan han virkelig ikke sige N?
I afsnit 10 af sæson 1 siger Jan ('Jan, hampemand', som han stadig hedder i rulleteksterne) at han vil give 1½ kr kiloet, og at området kan give 35 tons. Det giver alt i alt 52.500 kr pr høst så vidt jeg lige kan regne ud. Jeg må indrømme jeg er lidt enig med Signes bank, jeg er ikke helt sikker på det er nok til at drive et helt gods og et landbrug og brødføde sig selv og købe store kunstværker. Hvor mange gange kan man høste hamp på et år?
Jeg ved ikke om Signe ligefrem behøvede at være i et trekantsdrama? Ham der Martin bryder jeg mig i hvert fald ikke om, og skuespiller Rasmus Botoft er i øvrigt over ti år ældre end Marie Bach Hansen. You can do better, girl.
'Der er en skjortelomme og to baglommer, selvom Thomas har lært os man aldrig må have joints i baglommen'. Hele skjortescenen var også en rigtig god scene.
Jeg tror min yndlingsreplik var Gro's fra samme scene 'Ja, jeg gør alt hvad advokaterne siger, det lover jeg. Jeg fyrer ikke nogen.' Husk på hun også fyrede Lone i vrede i første sæson. Måske, hvis hun lod være med at bryde loven så meget, ville hun ikke tabe så mange retssager...
Min yndlingsdetalje må være det tæppe Thomas har om benene da han flygter fra Henrik. Der er ikke for mange nykker over Jesper Christensen, heller ikke når han selv instruerer.
Mediawatch skriver at 1.577.000 så med i første nye afsnit. Hvilket er færre end så både første afsnit af første sæson, sidste afsnit af første sæson, og første afsnit af 1864. Taget i betragtning at DR ikke er en reklamekanal er der nok ikke den store panik derover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar