1864 Afsnit 3

Kan folk huske Band of Brothers? Kan i huske hvor mange afsnit der gik, før de kom i krig? 1! Ét snoldet afsnit, og så vidt jeg husker slutter det endda med at de sidder i flyet på vej til kamp. Men nu er vi tre afsnit inde i 1864, og vi har først nu mødt soldaterne foruden de to hovedpersoner, og selvom krigen omsider er blevet erklæret, så skyder soldaterne stadigvæk kun på grise. Det er efterhånden nærmest grotesk. Men det er der jo så meget der er. It's 1864.

Soldaterne burde være introduceret langt tidligere, for det er dem, hvis overlevelse vi skal investere i over de næste afsnit, så jo før vi får introduceret dem, jo mere vil det gøre ondt når rædslerne indhenter dem. Og den her serie er ikke så fantastisk god til at tegne karakterer op, så den burde bruge al den tid den kunne derpå. Indtil videre er det kun ham den gamle jeg interesserer mig for, men Søren Malling er også øjeblikkeligt den mest interessante skuespiller i hele serien. Derudover var der ham der med skægget og børnene, som råbte hele tiden, og ham den religiøse fra Skagen. Og deres officer, som joker med at han har en stor pik. I virkeligheden hedder den gamle Johan Larsen, fyren fra Skagen Alfred, og den råbende skæg-jyde fik jeg seriøst ikke fat i hvad hed. Så mit bud er han ryger først (rulleteksterne sagde Erasmus) Men så igen, jeg kan stadig ikke huske hvad Laust og Peters ven fra Fyn hedder, så måske ville mere tid hverken gøre fra eller til.

Der sker mindre og mindre nyt i hvert afsnit, så der er mindre og mindre at skrive om. Didrich var seksuelt upassende igen, den her gang voldtog han Sofia. Claudia og baron Severin kom tættere på hinanden, nu bader hun ham og kysser ham godnat. Politikere legede kispus med de kongelige, og de scener er stadigvæk nok det værste ved hele serien overhovedet. Dette spor bliver ved med at fylde, men samtidig er det helt åndsvagt forsimplet. Er der seriøst ikke en eneste politiker i serien, der ikke vil have Danmark til Ejderen? Med tre afsnit til at kridte det op skulle man have troet der ville være tid til at have mere end et synspunkt, men i stedet har vi fået teater og mere teater.

Det virker som om den kritik alle og enhver efterhånden er enige om, på tværs af politiske skel, er at serien er for overtydig og staveplade-agtig. Især i forbindelserne til nutidens krigs-politik. Men tillad mig at lege Rasmus Modsat og foreslå, at serien måske ikke er overtydig nok. Vi er halvvejs inde i postmoderne camp, men vi tager aldrig skridtet helt derud. Ja, det er til grin at Heiberg er Lady Macbeth og giver DG Monrad blod på hænderne, men hvad nu hvis tæppet var gået op mens Monrad stadig var synlig, og en tilskuer havde rejst sig og råbt 'DG MONRAD HAR BLOD PÅ HÆNDERNE! DG MONRAD HAR BLOD PÅ HÆNDERNE' mens vagter førte ham bort. Så havde det pludselig været sejt igen! Lort og dyresex og sigøjnere og en synsk fyrbøder, osv. Vi er hele tiden på kanten af at være så langt ude at det er helt tydeligt filtreret gennem en syg personlighed, om det så er gamle Inge eller blot kunstneren Bornedal eller whatever, men så skal vi alligevel stå gennem kedelige kompetente sekvenser, hvor soldater griner som de altid griner i soldaterfilm, eller unge forelsker sig som de altid gør, og blandingen fungerer ganske enkelt ikke. Det er dog sikkert sjovere, end hvis politikerne havde fået den harmløse historiske gennemgang de troede de købte dengang. Så det er vel fint nok.

Andre betragtninger:

* Hele den sammenklippede sekvens om krigserklæringen med politikerne i teatret, De Mesa ved flygelet - Chopins vals i cis-mol opus 64 no 2, for øvrigt - og de fynske adelige ved eventyr-oplæsning af the man himself varede over ti minutter. Jeg har set folk klage over at nyhederne spredtes langsomt dengang, men vi får ikke nogle tidsangivelser, og teatret er f.eks. nok om aftenen, mens De Mesas sekvens er om morgenen. Så den er sådan set fin nok.

* HC Andersen: 'Jamen, hvad med eventyret?' Klip til Didrich, der knuger et stykke papir sammen. Jeg lader som om det er et meta-lag og at Pilou Asbæk krummer manusset sammen i raseri over den elendige Andersen-replik.

* Ekstremt meget af serien giver mere mening, hvis man husker på, at det hele er Inges erindringer, og derudover antager at hun var ved at tabe forstanden da hun skrev det. Der er derfor kun fynboere som hende selv taler normalt, det er derfor alle scener med politik er grotesk forsimplede, det er derfor alle altid taler Shakespeare (husk på, hun havde En Midsommernatsdrøm med i afsnit 1), det er derfor tid/rum aldrig passer sammen, etc.

* Fru Heiberg spiller nok en gang Lady Macbeth: Akt 5 Scene 1 Vers 35-36 I får lige hele monologen: 'Out damned spot, out I say! - One: two: why, then, 'tis time to do't.—Hell is murky!—Fie, my lord, fie! a soldier, and afeard? What need we fear who knows it, when none can call our power to account?—Yet who would have thought the old man to have had so much blood in him?' Det er lidt sært teatret derefter holder pause for at hun kan få blod på hænderne, for som teksten antyder har hun det i forvejen. Eller, drømmer om det. Scenehjælperne er i færd med at skubbe Birnam-skoven frem, og klippet derefter til de tyske soldater på vej mod De Mesa var næsten subtilt.

* DG Monrad nævner for Kong Christian at danskerne ønsker en konge orienteret mod nord, som den svenske konge, hvilket tydeligvis skræmmer kongen. Faktisk var der snak om at lave en dansk-svensk union under den svenske konge på den tid, ihf ifølge wikipedia. Men det sætter igen blot spørgsmålstegn ved hvem serien henvender sig til: Jeg tror alle folk der bliver glade for at kunne fange den reference allerede er godt og grundigt rasende over de historie-forvanskninger Bornedal gør sig skyldig i.

* For en gangs skyld et bevis for, at Peter reelt er den kloge af de to brødre. Han læser og skriver meget bedre end Laust. Hidtil har han ellers mest snakket om planter, og så selv påstået at han var ham den kloge. Men samtidig virker han pænt dum i forhold til ikke at kunne mærke på Laust at han vist nok lige fik 'kendt' Inge efter høst-festen. Sådan, i bibelsk forstand.

* Scenen med de døde svin var til grin - Peter er en bonde, har han seriøst aldrig slået et dyr ihjel? - men jeg kunne godt lide de korte glimt af grise der åd griselig. Hårdt.

* Et pudsigt sammenfald: Mens Pilou Asbæk er i fjernsynet som overklasserøvhullet Didrich kan han også ses i biografen i Fasandræberne som overklasserøvhullet Ditlev. Han er en del bedre i biografen.