Jeg var på Malmøs museum for moderne kunst i dag, for at se en udstilling opkaldt efter en roman af min yndlingsforfatter: Thomas Pynchons Against the Day. Det var vældig interessant, selvom billederne ikke havde så meget med selve romanen at gøre, men dog til del arbejdede med samme tematikker som romanen. Men det er nu nogle tematikker, der er ret gennemgående i Pynchons forfatterskab, så det fik mig også til at tænke på, hvorfor det netop var denne roman, som udstillingen er opkaldt efter. Især fordi et af mine yndlingsalbums fra sidste år også lige netop var opkaldt efter denne bog, men kun abstrakt beskæftigede sig med de samme tematikker.
Luc Tuymans - Against the Day I
Bogen Against the Day blev udgivet af den amerikanske forfatter Thomas Pynchon i 2006. Det er en ordentlig moppedreng på 1000+ sider, der udspiller sig rundt omkring i hele verden fra 1893 til ca 1920. Persongalleriet er voldsomt omfattende og spraglet og består af en hel masse gode anarkister, onde kapitalister samt spioner, luftskibsmatroser, fotografer, malere, videnskabsmænd etc etc etc. Der er lige knap noget plot, men en hel masse barokke indslag, stoffer og sex. Den fik ikke verdens bedste modtagelse da den udkom, og er da også en ret løs og forudsigelig Pynchon roman, i forhold til mesterværker som Gravitys Rainbow og Mason & Dixon. Til gengæld er der en hel masse tematik om anarkisme i forhold til de bestående magter - det der i Gravitys Rainbow blev kaldt kampen mellem The Preterites og The Elect - og en hel masse om iagtagelse, lys og historiens vilkårlighed.
Udstillingen i Malmø består af 20 nye malerier. Olie på kanvas. De er alle sammen baseret på digitalfotografier, og en del af dem imiterer derfor den slørede effekt man får med et kamera med lille opløsning. Derudover arbejder mange af dem tematisk med iagtagelse, der er billeder fra overvågningskameraer, fra et kikkertsigte og et selvportræt taget fra et spejl. Ifølge beskrivelsen af udstillingen, som museet selv har lavet, skal alle malerierne også forstås i relation til hinanden, de er udsnit af en samlet mening. På den vis virker de meget ligesom bogen, der også skal forstås som en hel masse små anekdoter og fortælleforløb, der opnår sin tematiske styrke ved deres relation til hinanden. Også netop det med iagtagelse spiller en stor rolle i romanen, coveret som kan ses øverst afspejler f.eks. det fænomen man opnår når man ser igennem en krystalsten der kaldes Iceland Spar, og efterhånden bliver lys og blik også en metafor for hvordan personerne opfatter verden gennem deres egne ideologiske kikkertsyn.
Land of Kush - Against the Day (09)
Land of Kush er et band ledet af den Canadisk-Egyptiske musiker Sam Shalabi, der tidligere har ledet The Shalabi Effect, og vist er ganske kendt i Montreal... Jeg har skrevet lidt mere om ham på min anden blog. Musikken er avantgarde, mellemøstligt inspireret og ganske abstrakt. Hverken tekster eller indpakning har egentlig særlig meget med bogen at gøre, men de fem lange numre er opkaldt efter bogens fem lange kapitler. Samtidig er Land of Kush vist et egyptisk sagnrige, og en ret stor del af bogen handler om jagten på et centralasiatisk sagnrige ved navn Shambhala. Ja det er lidt søgt, men alligevel. Sam Shalabi skriver i covernoterne at sammenhængen i stedet skal forstås tematisk, og at han forsøgte at imitere måden lyset bevæger sig på igennem romanen, med hans musik. Det virker ret abstrakt... Bilocations er det eneste nummer, der har en forståelig engelsk tekst - forståeligt nok når Sam Shalabi arbejder med mellemøstlig inspiration og Montreal i virkeligheden er fransktalende - og den handler bl.a. om en eller anden forretningsmand, der ved for lidt om biologi. Det minder lidt om Pynchons kapitalismekritik, men ellers er det nogle gange lidt svært at se sammenhængen.
Brainwashed
Pitchfork
Men hvorfor er det lige Against the Day kunstnere finder inspirerende? Ja, mit bud er nok, at det er hele Pynchons forfatterskab de inspirereres af, men Against the Day er den bedste betitling. Hvofor? Fordi det er sådan en abstrakt titel. Alle Pynchons tidligere romaner har haft mere konkrete titler - Mason & Dixon er opkaldt efter hovedpersonerne; Vineland er en lokation i bogen; Gravitys Rainbow er lidt mere abstrakt, men henviser mest specifikt til banen af en affyret V2 raket; The Crying of Lot 49 er et begivenhed mod bogens slutning; og V. er et mystisk symbol, som mange af personerne forsøger at forstå betydningen bag. Against the Day derimod henviser ikke rigtig til så meget. Man kan læse på wikipedia, at det åbenbart er noget fra bibelen, men derudover har det en del tematiske betydnininger. Mot Dagen hedder udstillingen på svensk, og der ligger lidt i det en modstand mod hvad der traditionelt set ses som gode ting: Lys og i overført betydning oplysning. Pynchon skriver ofte om det gode ved dunkelhed, og tidlige tider før videnskaben og kapitalismen overtog verden. Om modernismens katastofer som verdenskrigene og tingsliggørelsen af mennesket.
Luc Tuymans - Sniper
Bogen er også brugbar som etiket, netop fordi den ikke er så velanset. Der er ikke så mange betydninger knyttet til bogen, som f.eks. til Gravitys Rainbow, og plottet er hverken særlig godt eller særlig kendt. Til gengæld er det rent faktisk lettere at finde rundt i en så det tidligere Pynchon: Det bevæger sig i det mindste kronologisk. Men af alle Pynchons romaner er det nok den bog, der mindst giver sig ud for at have et plot, nærmest demonstrativt klippes der væk hver gang der sker noget vigtigt, og stort set alle fortælleforløb afvikles antiklimatisk. Dermed bliver det vigtige i bogen netop tematikkerne og metaforikken, der da også varieres og debateres i det uendelige. Godt og ondt, lys og mørke, hvad og hvem der skaber historien. Det er vægtige emner og en udmærket bog, men det er ikke den bedste Pynchon. Men muligvis et rigtig godt sted at starte med Pynchon. God tematik, udmærket uddybet af Luc Tuymans og Sam Shalabi. Ja, jeg anbefaler egentlig det hele, men jeg er også en ret stor Pynchon-nørd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar