Rubicon

'All the pieces matter' Sådan sagde Lester Freamon i sjette afsnit af The Wire, og det var et citat der var så vigtigt at det blev gjort til afsnittets undertitel (hvilket gør det dejlig nemt at finde på wikipedia...). Citatet giver mening i The Wires univers, der handlede om de komplicerede sociale systemer alle mennesker indgår i, og som desuden var drevet af en ekstrem tematisk målrettethed, men rent faktisk er det ikke nogen særlig 'realistisk' indstilling til livet. I virkeligheden er der mennesker, ting, sammenfald, som ganske enkelt er tilfældige og ligegyldige. Rubicon, en serie fra AMC der også er hjemsted for Mad Men, Breaking Bad og Walking Dead, synes overraskende meget enig i det synspunkt.

Den centrale analysegruppe. De er hyperintelligente, men er naturligvis først og fremmest optagede af deres personlige problemer.

Dette er overraskende, eftersom Rubicon er en konspirationsthriller. Serien foregår på et analyseinstitut der laver efterretningsarbejde. Jeg må indrømme jeg ikke helt fanger instituttets officielle status, men hovedpersonerne sidder ihf og forsøger at finde sammenhænge imellem USAs fjender og er besatte af kodeløsning og deslige. Utroligt mystiske ting sættes i gang i piloten og meget magtfulde mænd synes at være involveret. Men serien synes egentlig ikke så voldsomt interesseret i disse intriger, den vil hellere bruge tid på de mennesker der arbejder på instituttet, og på at arbejde på dens tematik. Sagt på en anden måde: 'All the pieces matter' men hvem det er vigtigt for er yderst forskelligt.

I et par nøglescener i afsnit tre ser vi først hovedpersonen Will Travers' (James Dales Badge) overordnede komme ind på hans kontor og spørge om bjørne skal gå på wc når de går i hi. Vi ved godt at den overordnede stiller dette spørgsmål fordi hendes datter har spurgt om det, men Will ved det ikke. Han hjælper bare sin ven med et svar og glemmer alt om det. Derefter går han direkte ned og spørger en anden medarbejder om hvilke informationer der kan være gemt i en ti-cifret kode. Igen synes det at være et ganske arbitrært spørgsmål, men den her gang er det fuldstændig fundamentalt for at bringe seriens handling videre, at Will får knækket den kode han lige har fundet. Det er nærmest fuldstændig samme scene, men fordi vi kender omstændighederne bliver det ene til comic relief og det andet til suspense.

Uh det er spændende.

Et andet eksempel. I en scene i første afsnit befinder Will sig på sin netop afdøde svigerfars kontor (han er omkommet i en fuldstændig meningsløs togulykke. Eller er han?) da telefonen ringer. Will tager telefonen og en dyb stemme siger "Knight to Bishop 3" Det er en utrolig mystisk og ganske skræmmende scene, men sammenhængen afsløres ganske kort efter. Wills svigerfar spillede korrespondanceskak med en tidligere medarbejder, som ikke har hørt om ulykken. Hvad der syntes at være konspiration er sådan set bare en del af livet.

Et tredje eksempel: Der er rent faktisk en terrorgruppe i Rubicon, der hedder MILF. The Moral Islamic Liberation Front. Igen, koder er både storpolitik og comic relief. Som fjerde eksempel er en anden gruppe vild med tidspunktet 4:20. Hvorfor? Det besvares aldrig, men kunne det være fordi de ryger for meget pot?

Nu er det blevet så spændende, at Will må have en tænkepause. Dem gik der ret meget tid med...

'Om det man ikke kan tale, om det bør man tie' sagde Wittgenstein. Han talte først og fremmest om det overnaturlige, og forklarede, at man ikke kan tale om f.eks. Gud, så man bør ikke spilde sin tid på det. Men en af de mange ting han ikke - på det tidspunkt - havde overvejet var, at selvom det måske er muligt for menneskeheden som helhed, at få lavet en vidensbank der beskriver alt i fænomenverdenen, så vil det for det enkelte menneske være umuligt at opnå viden om alt. Hvad der kan tales og ikke tales om bliver derfor forskelligt fra menneske til menneske. For nogle mennesker er mobiltelefoner fuldt ud lige så mystiske, som treenigheden er for andre. Ud af sfæren af ting vi ikke kan tale om er det nærliggende at skabe konspirationer, det giver orden til en uordentlig omverden. Så efterhånden som mængden af viden i verden eksploderede op igennem det tyvende århundrede, så kom konspirationen til at spille en større og større rolle i kulturen. Kafka skabte et konspiratorisk mareridt ud af noget så banalt som bureaukrati i hans Processen. Thomas Pynchons bøger skrev videre på konspirationen som basalt livsgrundlag i vores hverdag. Der er så meget at være paranoid omkring her i verden, og konspirationen blev på mange måder et grundtema for postmodernismen. Men Rubicon minder mig først og fremmest om en senere amerikansk forfatter: David Foster Wallace. Foster Wallace insisterede ligesom Rubicon på, at behandle mennesket som langt mere vigtig end konspirationen. I hans debutroman The Broom of the System er et indviklet plot sat i sving, der på en eller anden måde skal få hovedpersonen Lenore Beadsman til at genoverveje hendes liv. Men Lenore er langt mere optaget af, at hun har problemer med hendes kæreste og hendes kanariefugl. I Infinite Jest beskrives et indviklet og fantastisk fremtids-Amerika, hvor en canadisk separatistbevægelse har gang i nogle indviklede planer, men romanens fokus er på banale og tidsløse problemer, som usikkerhed over det at blive voksen, eller problemer med substansmisbrug af forskellig slags.

Og sådan er det også med Rubicon. Der er en konspiration, men personerne er ligeså optaget af at få deres familieforhold til at fungere, og Wills motivation er først og fremmest at finde ud af hvad der skete med hans svigerfar. Det er på en eller anden måde derved en post-post-moderne tv-serie. Det er mennesket der er i fokus. Uden at sige for meget kan jeg afsløre, at menneskelige relationer vedbliver at spille en kæmpe rolle, også i konspirationens udformning. Af den grund er tempoet for plotudviklingen sat helt i bund, for serien følger personerne, og det er ikke noget personerne synes er så forfærdelig vigtigt før hen mod slutningen.

Det är ULITLIGT spändenda. Dette afsnit indeholdt en fantastisk scene hvor Truxton Spangler (ham til venstre) gav Will en kuffert. Og så holdt han en tale om hans slips. Og det var en af de bedste taler på tv sidste år.

Der blev lavet én sæson af Rubicon, men seertallene var ikke særlig gode så serien blev aflyst. Jeg har set folk klage over slutningen, men for mig var den rigtig fin. Jeg har ikke tænkt mig at afsløre hvad der sker, men der var netop fokus på personerne. Alle deres historier fik på en eller anden led en afrunding. For mig var det en enormt vellykket serie. Tempoet er sat helt utroligt ned, og Will Travers er ikke verdens mest kompetente detektiv, men det skal han heller ikke være. Der er tid til at tænke over tingene, og til at nyde de fantastiske billeder, fra cinematografen der også har samme job på Breaking Bad. Det var en lille serie, den fik fortalt sin historie og afleveret sin pointe, og jeg behøver egentlig ikke rigtig mere.